DRØMMER DU OM AT SKRIVE EN BOG?

 

Det gjorde jeg også i mange år. Ja, faktisk fra jeg var en helt lille pige. Jeg elskede bøger og tog job på skolens bibliotek for at være den første der fik fat i de nye bøger. Jeg elskede – og elsker stadig – duften af en ny bog.

I 2010 gik min drøm i opfyldelse, da jeg fik udgivet Skumle skiderikker og lyserøde skyer. Den udkom på Forlaget Siesta, hvor jeg delvist medfinansierede udgivelsen. Det var en god oplevelse. Det næste forlag jeg skrev for var et stort dansk forlag. Det var ikke nær så god en oplevelse. Og da jeg i 2013 havde en ny bog klar til udgivelse valgte jeg at selvudgive den. En beslutning jeg ikke siden har fortrudt. Jeg har nu trykt 4 bøger selv, og flere af dem er udkommet i flere oplag. Jeg har også trykt bøger i udlandet og er i fuld gang med at internationalisere mit forfatterskab. Min første selvudgivelse Børnemeditationerne I mit hjerte sælger i +20 lande, har solgt +20.000 eksemplarer og er lige udkommet i 5. oplag på dansk. Min nyeste bog Monstermanualen til børn med mange bekymringer strøg ind på bestsellerlisten over flest solgte fagbøger i Bog & Idé efter optræden i Go’ Morgen Danmark, Politiken og Radio 24/7.

Hvordan kan jeg hjælpe dig med din bogdrøm? 

Jeg oplever, at mange deler drømmen om at skrive en bog, har noget på hjertet, noget at dele ud af, som kan hjælpe andre. Men det kan være svært at overskue skriveprocessen og komme i mål. Jeg oplever også at flere og flere – også etablerede forfattere – er interesserede i selvudgivelse. Hvad skal der til fra din bogidé bliver til virkelighed, og hvordan sælger du derefter dine bøger? Hvad koster det? Hvordan får du den hjælp, du har brug for med hensyn til redaktion, korrekturlæsning, layout, illustrationer og PR?

Jeg kan hjælpe dig som skrivecoach fra start til slut, eller blot med selve processen for selvudgivelse. Forlaget Room for Reflection tager ikke andres titler end mine egne ind, men jeg vil gerne hjælpe dig til at kunne gøre det selv.

Muligheder for samarbejde: 

  • Brainstorm på din bogidé
  • Udvikling af din bogidé
  • Afklaring af målgruppe
  • Skrivecoaching, struktur og planlægning
  • Fra word dokument til bog – hvordan?
  • Overblik over selvudgivelse
  • Adgang til mit netværk af fagfolk
  • Træning i markedsføring og salg og brugen af sociale medier
  • Konceptualisering

Taksten for samarbejde er på timebasis. Se priser her. Book tid på gitte@roomforyou.dk. Jeg glæder mig til at hjælpe din bog fra Idé til virkelighed.