Vil du have mere salg?

Mange iværksættere synes, at salg er en tung del af deres hverdag. Har du det også på den måde? 

I min sparring med iværksættere finder vi sammen frem til, hvordan du sælger bedst og skruer op for disse metoder, så du lettest muligt kan komme ud til flere kunder og hjælpe dem med de løsninger, du har på hjertet. 

I denne form for salgssparring kommer vi ofte forbi “Fjerbolden – fly higher” øvelsen.

Her får du en lille introduktion til Fjerboldøvelsen! 

Find dit fokus – ringen!

Fjerbolden giver dig et godt billede af en nem måde at komme ud til flere kunder på. Nederst har du hovedet, som er dig og din virksomhed. 

Bagpå hovedet sidder alle fjerene – som symboliserer alle dine kunder. Jo flere kunder/fjer du har – jo højere kan du flyve. Præcis ligesom badmintonbolden.

Har du prøvet af spille badminton med en slidt fjerbold? Det går ikke så godt, og det er svært at regne ud, hvor bolden kommer. Ikke sandt? Har du modsat prøvet at lægge en slidt fjerbold væk og tage en ny lækker bold ud af boldrøret, ved du også, at den flyver markant hurtigere og længere. Næsten som en rumraket. Sådan kan du også betragte dit salg. 

I midten finder du to runde ringe, som holder fjerene fast. De er super vigtige. Her skal du holde dit fokus. De er dine kommende partnerskaber. Der er allerede så mange former for organiseringer i vores samfund, at det er yderst sandsynligt, at dine kunder allerede grupperer sig. Hvor er det og hos hvem? 

 

Vil du sælge en ny økologisk plantemælk, kan du tænke over, hvor dine kunder mon vil købe den – i et supermarked, som ofte er organiseret i en kæde. Vil du sælge en workshop om mindfulness til demente, kan du finde din målgruppe hos Ældresagen. Vil du sælge et forløb om branding af kandidater til forskellige jobs, kan du tage fat på en a-kasse.

Det handler om at finde ud af, hvilke partnerskaber du kan lave med nogle større spillere på markedet, der har allerede fat i dine kunder. De har allerede lavet et stort salgsarbejde for dig! Derfor er det her, du skal lægge dit fokus! Det handler om at finde ud af, hvem der allerede har organiseret dine potentielle kunder og etablere et samarbejde. Hvad skal der til, for at de vil arbejde sammen med dig og tage dine produkter ind? Du skal tilbyde dem komplimentære produkter til noget, de allerede har. Noget der gør dem endnu mere attraktive end deres konkurrenter. Lige nu er jeg forelsket i en soyayoghurt, som jeg kun kan få i det ene af de supermarkeder, jeg handler i. Det betyder, at jeg oftere handler der end hos konkurrenten. Vi skal altså tilføre værdi til det eksisterende varekatalog, de allerede har. Soyayoghurtproducenten har tilføjet så meget værdi for mig, at det påvirker mit valg af supermarked. 

Fra haver til maver – til sindet, en case. 

Her får du et eksemplar fra min egen forretning. I min søstervirksomhed Room for Reflection er jeg optaget af at hjælpe skoler og børnehaver med at lave mere mindfulness og meditation. Jeg har skrevet en bog, der hedder “Hjerternes Dal – Meditationer til børn“, som flere og flere skoler og børnehaver bruger. For at hjælpe børnene endnu mere vil jeg gerne have dem mere ud i naturen. Så hvem kan være en partner til det? Brug et par minutter på at tænke i løsninger på potentielle partnerskaber. 

En af mine løsninger var at tage fat på Aarstiderne, som har skabt et fedt koncept til skoler og børnehaver, der i dag drives selvstændigt med navnet “Haver til Maver“, hvor børnene passer en skolehave og lærer at lave nærende mad, som de indtager – deraf navnet. Jeg kunne godt tænke mig at udvide det koncept til “Fra haver til maver til sindet”. Organisationen er allerede i 40 kommuner og har allerede fået en masse børn ud i naturen, hvor de arbejder intenst på nogle grundlæggende pædagogiske principper, som jeg rigtig godt kan lide omkring natur og ernæring. I foråret har jeg afholdt otte workshops hos dem for to fjerde klasser. Lige om et par uger afholder jeg en mindfulnessworkshop som en del af et af deres event, hvor der kommer lærere og pædagoger m.fl. Herfra skal vi nu i gang med at udvikle et koncept, som bliver skræddersyet til dem. Og pludselig er mit forfatterskab og mine tanker eksponeret overfor en masse kommuner og en masse børn, og de har udvidet deres koncept, så de bliver endnu mere attraktive. Det er en win win med et fælles hjertevarmt ønske om at give det bedste til børnene. 

 

Få styr på din fjerbold!

Sådan gør du:

  1. Tegn en fjerbold og identificer dine kunder og partnere på tegningen. 
  2. Lær dine kunder at kende (fjerene)
  3. Find ud af hvor denne type af kunder allerede er organiseret (partnere)
  4. Find ud af, hvordan dine løsninger kan hjælpe denne partner med at bliver endnu mere attraktive overfor deres kunder.
  5. Find ud af, hvordan du supplerer organisationens ydelser, og hvordan du kan tilføre værdi med dine løsninger.
  6. Tag kontakt til organisationen. Vær klar til at tænke ud af boksen. 

Nedenfor kan du downloade et ark til skrive dine tanker ned. Rigtig god fornøjelse. 

 

 

Download dit øveark

Vil du have et eksempel mere?

 

Da jeg selv startede op som iværksætter tilbage i 2009, brugte jeg netop denne metode. På det tidspunkt var jeg freelance tekstforfatter og ville gerne i kontakt med virksomheder, der havde brug for hjælp til at skrive deres tekster.

Fjerboldens hoved: Tekster til virksomheder

Fjerene: Virksomheder, der enten ikke selv havde en skribent inhouse eller havde for travlt i marketing.

Ringen: Reklameburauer, der allerede var i gang med at sælge kommunikation og markedsføring til virksomheder.

Jeg tog fat på en række reklamebureauer og tilbød at hjælpe dem med at skrive tekster til de virksomheder, de var i gang med at sælge løsninger til. Reklamebureauerne gav ikke verdens højeste timeløn, men de førte mig til brands, som jeg aldrig selv som lille ny fisk i akvariet ville have kunnet lukke dørene op til. Når du ser herunder, hvem det blandt andet var, kan du se, at det blev super vigtigt for mit videre salgsarbejde, at jeg kunne henvise til de her:      

Vil du have hjælp?

Og vil du lære mere om salg på den rare måde, hvor du ikke skal slå knuder på dig selv?

Lige en sidste ting, inden du smutter…

Når du har identificeret din fjerbold og er klar til at tage din ketcher og skyde bolden helt op mod stjernerne, er det vigtigt, at du tror på det og kan mærke i hele din krop, hvor dejligt, det bliver at hjælpe alle de kunder, dit produkt om lidt flyver højt sammen med. Det er energiarbejde, som også er super effektivt som iværksætter. Tror du på det? Kan du mærke det? Føler du at du fortjener succesen? Er du mentalt klar til succes? Hvad holder dig tilbage? Har du mod nok? osv. Energien er det, der gør forskellen på, hvor langt du kan komme med dine projekter, og hvor stor succes du kan få.