Har du mange ideer og høj passion – og måske svært ved at koble væk fra det i ferien. Eller har du for meget om ørerne på jobbet og bare svært ved at holde fri? 
 
Som en ildsjæl med masser af projekter kender jeg selv rigtig godt, at hjernen snurrer rundt, når jeg kobler af i min ferie. Ja faktisk oplever jeg ofte, at min kreativitet ligefrem spirrer, når jeg holder ferie og har god tid til bare at være. Jeg får tusindvis af ideer.
 
Hvis det også er sådan for dig, kan det hjælpe at gøre følgende:
 
  1. Tag et stykke papir og lav en brainstorm på alt det, du brænder for / har lyst til / skal lave efter ferien. Bare skriv hist og pist og link evt nogle af tingene sammen med bobler eller lignende.
  2. Det i sig selv kan være rart. Vil du gå et skridt videre, kan du tage et nyt papir og lave en månedsoversigt, hvor du plotter dine aktiviteter ind.
 
På den måde tømmer du din hjerne, og giver den besked om at du har styr på det hele og så behøver den ikke gå og frygte at glemme noget af det.
 
For mig virker det meget afslappende for min hjerne. Den virker også rigtig godt for mig i stressede perioder.
 
Glæd dig over alle de muligheder du har, og vid, at du langt bedre kommer til at overskue det hele, hvis du i ferien/weekenden slapper af.
 
foto: Kronkrathog