Iværksætteri fra hjertet

Jeg ELSKER at være iværksætter, og jeg ELSKER at hjælpe andre iværksættere med at nå deres fulde potentiale og skabe bæredygtige forretninger.

Jeg arbejder med mange skønne ildsjæle og iværksættere, som har potentialet til at gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker i deres lokalområde, i Danmark og i resten af vores store dejlige verden. Sammen knækker vi forretningskoden, så pengene begynder at rulle ind. For det er trods alt sjovere, når der er kunder i drømmebutikken.

Som iværksætter kan jeg både sparre med dig om din forretnings udvikling og din egen. Den kombination har vist sig, at hjælpe mange iværksættere til at vækste deres forretning og blomstre personligt.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at skabe den virksomhed, du drømmer om.

Sammen arbejder vi med:

  • Dine produkter
  • Dit salg
  • Din strategi
  • Din målgruppe
  • Din effektivitet
  • Din hjemmeside
  • Dit potentiale
  • Din personlige udvikling
  • Dit overskud
  • Din energi
  • Din trivsel og balance.

Danmark har brug for dig som ildsjæl

For mig hænger kommunikation og personlig udvikling tæt sammen. Det er langt nemmere at kommunikere, når du ved, hvad du brænder for. Faktisk kan du slet ikke lade være med at kommunikere, når du har noget på hjertet…

Personlig udvikling er lig med forretningsudvikling

Da jeg i november 2013 tog de første spadestik til at skabe Room for Reflection, var det med hjertet forrest i et ønske om, at mange flere skulle lære at følge deres hjerter og lytte til deres krop. Som konsulent i mange virksomheder så jeg alt for meget mistrivsel og stress, som i min optik kommer af, at vi har glemt at lytte til os selv.

Som iværksættere kan vi gennem personlig udvikling løfte vores virksomheder enormt. Vi skal have så mange kasketter på hver eneste dag, og det er klart at nogle af kasketterne passer os bedre end andre. Ved at dykke ind i os selv, kan vi få mange indsigter, der vil gavne vores forretning. Det handler om overbevisninger, balance, begrænsninger, energi, trivsel og overskud.

Udover min egen sparring har jeg adgang til et kæmpe netværk at freelancere, som også kan være med til at løfte din forretning yderligere, og jeg deler med stor glæde mit dejlige netværk med dig.

Klar til iværksættersparring?

Book en tid i Rungsted eller mod tillæg kan jeg komme til dig.

Ofte er en time nok at booke. Dog første gang du kommer skal du regne med 1,5 – 2 timer.

“Gittes sparring som erhvervscoach giver mig styrke og energi til at udleve mine drømme, nå mine mål og tage de bedste beslutninger.
Som innovativ iværksætter er det som at stå med en masse nøgler, der skal være drivkraften i ens virksomhed. Her giver Gitte mig en uvurderlig støtte, så jeg får et overblik over, hvilke nøgler jeg skal bruge til at åbne de rigtige døre”

Lotte Høi

Indehaver, Copenhagen Comfort Beds

“Udover at Gitte er en knalddygtig tekstforfatter, researcher og sparringspartner, har hun ligeledes en skarp forretningsforståelse. Netop kombinationen af forretningsforståelse og en mere holistisk tilgang til, hvad den konkrete tekst skal tilføre i et overordnet perspektiv, gør, at Gitte er en af de tekstforfattere bureauet bruger mest, når der skal tænkes såvel strategisk, konceptuelt såvel som kreativt. Hun er et sjældent talent, som der ikke findes mange af i vores lille land”.

 

Nicolai Jørgensen

Strategic Director / Partner og iværksætter, Gehør

“Jeg kontaktede Gitte, fordi jeg var gået lidt i stå med min forretningsudvikling. Gittes sparring har hjulpet mig med at fokusere og finde ud af, hvilken vej jeg skal gå, for at jeg udnytter mit fulde potentiale og får skabt den virksomhed, jeg drømmer om.

Samtidig har hun åbnet mine øjne for, hvordan jeg som selvstændig får mere energi og overskud ind i min hverdag, og hvordan jeg kan vækste min forretning uden at gå på kompromis i balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Gitte er en utrolig god menneskekender og har en fantastisk intuition. Samtidig er hun fuld af god energi og meget inspirerende, hvilket gør, at man altid går opløftet fra en session med hende. Jeg glæder mig til flere sessioner med Gitte.”

Christina Petersen

Indehaver, C-Communication

”Jeg er startet i et rådgivningsforløb hos Gitte Winter, da jeg er klar til at vækste i min virksomhed, men savner råd og inspiration til at komme videre. Gitte formår at møde mig der, hvor jeg er. Samtidig sørger hun også for, at jeg kommer ud af min comfortzone, så jeg kan udvikle mig og min forretning. Hun respekterer mig og mine værdier. Hun er meget opmærksom, og jeg føler mig virkelig hørt og forstået. Gitte har nogle fantastiske metoder til at arbejde med mine opfattelser af mig selv, så udover rådgivning formår hun også at udvikle mig personligt. Gitte er meget autentisk i sin rådgivning, virkelig professionel og fuld af god energi.”

 

Charlotte F. Søgaard

Iværksætter, Kommakompagniet