De sidste år inden jeg stiftede Room for Reflection og siden Room for You arbejdede med historiefortælling både som kommerciel tekstforfatter, ghostwriter og som forfatter i Winter Kommunikation. Jeg elsker at fortælle og høre andres historier. På min vej har jeg mødt en masse forskellige mennesker i mange typer af virksomheder, som jeg har hjulpet med at få et budskab ud. På den rejse er det blevet mig klart, at når vi har noget på hjertet, kan vi nemt kommunikere, mens det bliver vanskeligt at kommunikere, når vi forsøger at tænke os frem til budskaberne.

Det er altså ikke nok kun at bruge hjernen, når vi kommunikerer. Vi skal i den grad også have hjertet og kroppen med. Jeg arbejder derfor i dag ud fra denne overbevisning: De bedste historier kommer fra hjertet, giver mening i hjernen og føles godt i kroppen.

At nå til den konklusion har fået mig til at interessere mig for personlig udvikling, uddanne mig som Heart Core mentor og åbne Room for Reflection og siden Room for Yoy.

For hvorfor er nogle mennesker passionerede og fantastiske historiefortællere, mens andre knap kan huske virksomhedens eller for den sags skyld deres egen vision? Hvad afgør, om vi tager virksomhedens værdihistorier til os? Hvorfor låser vi os selv og hinanden fast i fortællinger, som bliver hindrende for udvikling? Og hvordan kan man dag efter dag gå på arbejde uden at føle nogen form for passion? Hvad er forskellen på at mærke og tænke budskaber? Og hvad sker der med de fortællinger, vi fortæller, når vi holder op med at mærke os selv?

Lyt til dit hjerte

Da jeg havde skrevet bogen “Studieliv uden stress”, så jeg mistrivsel alle vegne, og statistikkerne viser da også sit klare tegn. Alt for mange – også vores unge – har ondt i livet. Ét af de træk, der skræmmer mig mest, er, at mange ofte ikke længere ved, hvad de har lyst til, når den værste stress har lagt sig.

Den deroute starter, når vi kun bor i hovedland og af mange årsager begynder at overhøre den lille stemme i hjerteland, der fortæller os, at der er noget galt og tager de symptomer, kroppen sender, alvorligt – når vi holder op med at mærke os selv.

Når hjertet er blevet tysset på tilpas mange gange, begynder det at sende signal til kroppen om hjælp. Gennem kroppen fortæller hjertet, at vi må stoppe op og ændre kurs. Det kan være med en mavepine, hovedpine, søvnløshed og ender – hvis vi stadig ikke lytter – måske med en lægeerklæring og i værste fald en lang periode under dynen.

Vi har så travlt med at udrette, at vi glemmer at mærke efter – glemmer, hvad essensen af livet er, og hvad der skal komme ud af alt det, vi så gerne vil skabe – det lykkelige liv, som i virkeligheden igen og igen i historien har vist sig at opstå, når vi skruer op for kærligheden. Det er i kærlighed til livet, at de største mirakler sker.

Og det er da også de store kærlighedsromaner, der er blandt de mest læste fortællinger i verden. Og vi ved alle, at de største læseoplevelser opstår, når vi på egen krop kan mærke de dramaer, vi læser om. Som læser af et budskab kan vi i den grad mærke, om fortælleren har mærket handlingen på egen krop. Og som forfatter kan jeg afsløre, at det i hvert fald for mig er langt nemmere at beskrive virkelige hændelser end tænkte hændelser.

Mærk efter

Jeg fortæller stadig masser af historier og er i dag optaget af at komme bag om, hvad vi fortæller og forstå, hvad der fx får os til at miste modet eller blokerer for selvtilliden, når vi nu så gerne vil forfølge vores drømme.

For når vi forstår, hvad der rør sig i os, hvilke tanker vi lader være styrende og gør til fortællinger, kan vi ændre dem og ændre kurs. I dag forstår jeg også, at der følger en masse energi med vores fortællinger, som er afgørende for, hvordan vi betragter livet. En energi vi kan ændre, når vi hæver vores bevidsthed. Og når vi først forstår den energetiske sammenhæng, kan vi for alvor begynde at drømme og udleve vores drømme.

Min opfordring til dig med denne blog er at reflektere over, om du mærker dine budskaber, eller om du nøjes med at tænke dem. Og tænk også over, hvordan andre skal kunne mærke dig, hvis du kun tænker?

Alle taler om autentisk kommunikation – det er slet ikke så langhåret – du skal blot mærke efter i hele din krop og ikke kun i hjernen.

Gem